Marts 2007

KFS vinkel

141 m2

Integreret carport 35 m2
Overdækket areal

5 m2

Opførelsesår 2006
Varmeforsyning Fjernvarme

Månedens hus for marts er et moderne vinkelhus på 141 m² opført i blødstrøgne mursten. Huset er med valmede gavle med sorte betontagsten, alu-zink tagrender/nedløb og vinduer og døre i træ/alu fra Velfac. De valmede gavle med udhæng samt træ/alu vinduerne gør at der er minimal udvendig vedligeholdelse.

Indretningen er optimeret udfra behovet for et stort og funktionelt køkken-alrum i husets hjerte. Køkken-alrummet er lyst og rummeligt med en opmuret halvmur, der naturligt afgrænser køkken fra spiseplads. Viktualierummet er placeret i naturlig forbindelse med køkken-alrummet og giver god mulighed for opbevaring. Stuen er med store vinduespartier og der er direkte forbindelse til køkken-alrummet med åbning. Hertil indeholder huset en entre kombineret med et godt bryggers. Der er separat værelsesafdeling med 2 gode værelser, badeværelse med muret bruseniche og lille fordelingsgang. I modsatte ende af huset finder man soveværelse med walk-through-garderobe og stort badeværelse med hjørnebadekar samt godt kontor der ligger tæt på soveværelset til glæde for det mindste barn.

Huset har integreret carport med redskabsrum.

Et velindrettet hus opført i kvalitetsmaterialer.

 

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK