November 2007

Vinkelhus 164 m2
Integreret vognly/redskabsrum 46 m2
Overdækket areal 60 m2
Varmeforsyning Fjernvarme
Energimæssig ydeevne 11.840 kWh
Energimærkning B1
Opførelsesår 2007

Månedens hus for november 2007 er et lækkert velindrettet hus på 164m². med tilhørende integreret carport og redskabsrum på i alt 46m².
Ved opførelsen af dette veldisponerede hus er der lagt stor vægt på funktionalitet, lysindfald og indretning, der tilgodeser den moderne danske familie.
Huset er opført med valmede gavle, sort betontag, en utrolig flot mursten, RT 511 ”grådæmpet granit” samt sorte træ/alu vinduer fra Velfac.
Den funktionelle indretning starter med den direkte adgang til bryggers fra den integrerede carport, bred, flot og lys Hall, hvorfra der er direkte adgang til husets 2 store børneværelser samt det rummelige børnebadeværelse, der er indrettet med opmuret bruseniche og lyst badeværelsesinventar. Fra hall’en er der via stort glasdørsparti adgang til husets store gennemgående køkken/alrum, der har 15 graders sakse spær og 2 motorstyrede Velux ovenlys vinduer. Disse effekter giver rummet et fantastisk lysindfald og en dejlig rumfornemmelse. Køkkenet er udformet som et L køkken med masser af skabsplads og rummeligt moderne viktualierum. Ligeledes velindrettet kontor i direkte forbindelse til køkken/alrummet. Fra køkken er der direkte adgang til en lys og veldisponeret stue med store vinduespartier. Separat forældresoveværelse med walk-through garderobe med direkte adgang til eget stort badeværelse indrettet med hjørnekar, bruseniche og flot lyst badeværelsesinventar. 

Huset er opført med gode kvalitetsmaterialer som Eg 3-stavs hvidpigmenterede trægulve, 45 x 45 glans polerede klinker, glasfilt på alle vægge, Ifö væghængte toiletter og special blandingsbatterier.

Husets nyhed er det integrerede lydsystem, hvor styring og højtalere er indbygget i husets vægge og lofter. Lydoplevelsen er ikke kun forbeholdt huset indendørs, men er viderebragt og integreret i udhænget ved terrassen.

Præsentationsfilm af huset - Klik her

 

HUSE TIL SALG
GRUNDE TIL SALG
MÅNEDENS HUS
FREMVISNING
Info om fremvisninger
FIND INDRETNINGEN
Søg i plantegninger