Oktober 2007

KFS Vinkel 184 m2
Garage/Vognly 69,6 m2
Overdækket areal 16 m2
Varmeforsyning Fjernvarme
Opførelsesår 2007

Huset for oktober måned er et fantastisk lyst og rummeligt vinkelhus på 184 m2. Det store hus indeholder et kombineret hall/bryggers - "teknikrummet" er lavet som en integreret del af bryggerset, som ud over at indeholde al teknik også fungerer som tørreskab, skoopbevaringsplads mm. Hall'en leder ind til køkken-alrummet, hvor der er plads til mange mennesker. Køkkenafdelingen er stor og åben med plads til barstole som gør vaskeøen multifunktionel. Her kan der tegnes, drikkes rødvin, spises morgenmad mm.
 
Fra køkkenafdelingen er der adgang til et godt viktualierummet der også indeholder husets fryser. Køkkenalrummet ender ud i en fordelingsgang, der leder ud til 3 store værelser samt husets gæste/børnebad. I 2 af værelserne er der nicher for indbyggede skabe - gæste/børnebad indeholder - som en god detalje - en niche for hylder. Fra alrummet er der åbent ind til husets stue, hvorfra der er udgang til en stor overdækket terrasse.
 
Soveværelsesafdelingen indeholder en hel skabsvæg og indgang til et lækkert badeværelse med brus, indbygningstoilet, badarrangement med masser af skabsplads, bordplade med aflang vask og 2 vandhaner. Fra hall'en er der direkte adgang til det integrerede vognly hvorfra der er indgang til garagen. Fra garagen er der opgang til et praktisk isoleret kuffertrummet med plads til alt det der skal gemmes tørt og sikkert.
 
Huset er opmuret i en spændende mursten fra Petersen Teglværk, vinduerne er træ-alu fra Velfac, hvilket skaber minimal vedligeholdelse. Indvendigt er huset holdt enkelt og stilrent med lyse træ- og klinkegulve, glatte hvide døre og grebsfrit inventar med lige linier. De skrå lofter giver god rumfornemmelse og skaber fantastisk volume i alle rum.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK