April 2008

KFS vinkel 157 m2
Garage 50 m2
Overdækket areal  -
Varmeforsyning Fjernvarme
Energimæssig ydeevne 11 MWh
Energimærkning B1
Opførelsesår 2007

Månedens hus for april 2008 er et spændende vinkelhus med en funktionel indretning og mange gode detajler. Huset er på 157 m2 og er yderst velindrettet med en god fordeling af husets kvadratmeter.

Huset hall er rummelig og fungerer som fordelingsgang til værelser, gæste/børnebad og bryggers. Fra bryggerset er der direkte adgang til husets integrerede fuldisolerede garage på 50 m2.

Køkken-alrummet er husets hjerte – det er hele 35 m2. Det går på tværs af huset og der er skrå lofter, hvilket åbner rummet og giver følelsen af luft. Køkkendelen er stor og åben med 4 spisepladser hvor de små måltider kan nydes. Spisekøkkenet er tilbage i en åben og moderne form. En stor gulv-til-loft karnap i køkkenet skaber en speciel god rumfornemmelse, - et fantistisk lysindfald og åbner op mod husets forhave hvor morgenmaden nydes om sommeren.

Fra alrummet er der adgang til husets kontor og der er åben til stuen hvor der er loft til kip og store vinduespartier der følger loftshældningen. Huset har en separat voksenafdeling med walk-through garderobe og badeværelse med badekar.

Huset er bygget af gode, gedigne materialer. Der er lyse asketræsgulve og 30 x 60 cm klinkegulve, samt lyse lud- og voksbehandlede trælofter. Inventaret er valgt i lyse farver, - stilrent og i minimalistisk design. Vinduerne er vedligeholdelsesfri, træ-alu. Taget er lavet i sorte betontagsten og murstene er jordfarvede.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK