Månedens hus

 

August 2008

 

KFS Specialhus

207 m2
Integreret vognly/redskabsrum 57 m2
Overdækket areal 16 m2
Varmeforsyning Fjernvarme
Energimæssig ydeevne

14 MWh

Energimærkning B
Opførelsesår 2007

Månedens hus for august 2008 er et helt unikt hus; individuelt udformet helt efter bygherres ønsker og specielt tilpasset denne højtbeliggende kuperede grund.

Huset er 207 m2 – hertil kommer en overdækket vestvendt terrasse på 16 m2 og et integreret vognly med et redskabsrum på i alt 57 m2. Murstenen er sandfarvet, taget er sorte tagsten med inddækninger og arkitektrender i zink.

Huset er grundmuret og overalt i huset er der skrå gipslofter til kip. Fra husets hall fortsætter du direkte ind i det store køkken-alrum som åbner op ud over stuen. Køkken-alrummet indeholder et stort køkken med stor vaskeø, skabsvæg og indgang til viktualierummet. Stuen er nedsænket og adskilt fra alrummet med en halvmur. I disse rum strømmer der lys ind fra både øst, vest og syd og hertil kommer ovenlyset fra to velux-vinduer som er placeret centralt over spisepladsen i alrummet. Smalle aflange vinduespartier går igen gennem hele huset. En hyggelig detalje i stuen er den indmurede pejs, den murede rektangulære skorsten og den murede bænk og brændeniche.

Gulvene i hele huset er udført i sorte aflange klinker og brede egetræsplanker. Vinduer og døre er træ-alu fra Velfac; både rammer og karme på vinduer og døre er sorte indvendigt såvel som udvendigt, hvilket giver et helt unikt udtryk indenfor i huset og bryder med de store hvide flader.

Fra hall’en kan du også fortsætte direkte til husets bryggers – og derfra videre til et centralt beliggende multirum med Velux ovenlysvindue. Herfra er der adgang til 2 store børneværelser, et børne/gæstebadeværelse og udgang til husets overdækkede terrasse. På begge børneværelser er der god plads til udfoldelse og meget opbevaringsplads, - som en ekstra detalje har det ene børneværelse en stor hems med fuld ståhøjde.

Forældreafdelingen rummer et walk-in closet og et stort badeværelse med dobbelt indmuret specialbadekar. En god detalje er glasbyggestenene i brusenichen og mellem brusenichen og børnealrummet. Armaturerne er G-type fra Damixa.

Der er gulvvarme med trådløse termostater i hele huset, - hertil er huset ”intelligent” styret med en IHC elinstallation.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK