Februar 2008
| KFS Square |
197 m2 |
| Fritliggende vognly |
51 m2 |
| Overdækket areal |
- |
| Varmeforsyning |
Fjernvarme |
| Opførelsesår |
2008 |
Med månedens hus for februar 2008 lancerer vi vores nye husserie, KFS SQUARE.
KFS SQUARE er et kubistisk og minimalistisk hus med "fladt" tag. En spændende arkitektur med et stramt design.
Huset er bygget op af 3 kasser hvor den midterste skyder op mellem de to andre. Boligarealet er 197 m2, - hertil kommer et fritliggende vognly og redskabsrum på i alt 51 m2. Huset er vandskuret udvendigt og opført med sorte velfacvinduer. Vinduerne er store gulv-til-loft partier der giver et fantastisk og massivt lysindfald. Som en god detalje er der isat smalle aflange vinduer højt i facaden. Taget er afsluttet med en zink-inddækning mod facaden. Vognlyet er opbygget i sortmalet træ og bryder således med husets hvide facader. Fra vognlyet er der direkte adgang til husets hall via en overdækket indgang.
Hall'en fungerer, ud over at være huset indgang, som fordelingsgang til bryggers, 2 børneværelser, gæste-børnebad og kontor. Fra kontoret er der ligeledes dør til alrummet og således kan man sidde ved computeren og samtidig være tæt på familien. Køkken-alrummet er husets centrale samlingspunkt. Midt i rummet skyder viktualierummet op som en skulpturel skorsten. Fra alrummet er der udgang til en overdækket terrasse som er monteret på husets facade - den nærmest svæver. Fra alrummet er der indgang til en rummelig stue - stuens væg mod soveværelsesafdelingen er opmuret i rå facademursten (RT 522 med antrazit fuge). I væggen er der en indmuret bænk samt nicher til brænde og blade, perfekt til en god bog. Soveværelsesafdelingen er opbygget med god skabsplads og indgang til husets store badeværelse -fyldt med gode detaljer, - bl.a. en stor brusekabine med to brusere og indmuret badkar i hyggelig niche.
Huset er bygget i kvalitetsmaterialer, - bagmure og skillevægge er fuldmurede, inventar og hårde hvidevarer er fra Invita - køkkenet er sort højglans med hhv. bordplade i stål og træ. Trægulvene er hvidolieret eg, lamelplank og klinkerne er lyse - 60 x 60 cm samt smalle aflange vægfliser i badeværelserne. Armature er VOLA fra Arne Jacobsen og badekar er fra Phillip Starck. Der er mange gode detaljer som f.eks. forsinkede spejle, murede nicher til shampoo, niche til overtøj, rød hoveddør og meget mere. Huset lavet med IHC (intelligent house controle) - på alle måder er der tale om et tidsvarende hus.
Præsentationsfilm af huset - Klik her
|