|
December 2009
Månedens hus for december 2009 er et Retro jubilæumshus på 179 m2. En yderst gennemtænkt indretning med store fællesrum, seperat børne- og voksenafdeling og gode detaljer med ovenlys og indvendige glaspartier. Huset er bygget op omkring en rummelig hall og sammenhængende køkken-alrum og stue. Fra hall'en er der adgang til bryggers, 2 børneværelser, kontor og gæste/børnetoilet. Fra køkken-alrum-stue er der adgang til forældreafdelingen med soveværelse, walk in og badeværelse. Huset har et stort køkken hvor der er plads til hele familien. En god detalje er de indbyggede skabe der får hall'en til at fungere som en funktionsgang hvor børnene i det daglige udnytter pladsen og børneværelserne derved bliver endnu mere rummelige. Huset er bygget i kvalitetsmaterialer og der er kun behov for minimal vedligeholdelse. Gulvene er træ- eller klinkegulve og der er 2 lags gipslofter og akustikfelter i køkken-alrum-stue. Den udvendige facade er muret, taget er betontagsten og vindskedesten i gavlene og der er træ-alu vinduer. Alle vinduespartier langs facaderne går til gulv og de fleste er lavet som terrassedøre, hvilket skaber et flydende ude-inde miljø og en åbenhed der trækker naturen med indenfor. |
|||||||||||||||
| KFS Boligbyg A/S | Hagensvej 48 | 9530 Støvring | TLF: 9837 2181 | FAX: 9837 2302 | info@kfs-boligbyg.dk | ||||||||||||||||