Februar 2010

KFS Globe
140 m2
Vognly
32 m2
Varmeforsyning
Naturgas
Energimærkning
B
Opførelsesår
2007

Månedens hus for februar er et velindrettet KFS Globe på 140 m2. Hertil kommer det integrerede vognly på 20,7 m2 der indeholder godt redskabsrum på 11,8 m2.

Entre-bryggers er kombineret således at begge rum benyttes i hverdagen. Fra entreen kommer du direkte ind i husets hjerte; køkken-alrummet, hvorfra der er indgang til kontor. Køkkenkarnappen skaber sammen med et dobbelt terrassedørsparti et utrolig godt lysindfald. Huset indeholder 2 gode børneværelser i afdeling for sig med tilhørende badeværelse. Voksenafdelingen er med rummeligt soveværelse med gennemgangsgarderobe og stort badeværelse. En god detalje er et integreret skab fra soveværelse. Husets areal udnyttes optimalt med minimal spildplads. Stuen hænger godt sammen med køkken-alrummet og indeholder 2 store vinduespartier til gulv, der giver en meget lys stue.

Huset er opført i en rosé teglsten, og taget er sorte betontagsten og vinduerne er mahogni.
Indvendigt er huset opført i helvægselementer beklædt med tapet. Der er valgt lyse materialer – bl.a. lud- og voksbehandlede granlofter, lyse klinkegulve og lyse trægulve. Inventaret er lyst og farverne er afstemt med husets øvrige materialer.

Et klassisk veldisponeret vinkelhus i gode kvalitetsmaterialer.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK