Oktober 2010

KFS Skagen
347 m2
Vognly
58 m2
Varmeforsyning
Fjernvarme
Energimæssig ydeevne
-
Energimærkning
-
Opførelsesår
2006 "nu med tilbygning"

Lækkert skagenshus - NU med tilbygning!

Huset for oktober 2010 er et stort lækkert skagenshus. Med den nye tilbygning er grundplan på 181,2 m2 - hertil 1. sal på 167,8 m2. 

Huset er også månedens hus for marts 2006 - men NU har huset fået lavet en tilbygning med orangeri og pejsestue i stueplan og på første salen er det blevet til et nyt rummeligt lyst soveværelse med store vinduespartier i tagkonstruktionen.

Se månedens hus for marts 2006 her

Nøgleordene er lys, luft og lækre detaljer. Klassisk arkitektur med kant. Overalt er der valgt gedigne materialer og med specielle løsninger er der skabt et fantastisk personligt hus med hygge og stilistisk indretning.

Huset indeholder køkken-alrum, stue, hall, bibliotek, orangeri, bryggers, viktualierum, gæstebad, kontor og på 1. sal alrum/aktivitetsrum, soveværelse, 2 børneværelser og badeværelse. Huset er med ekstra sokkelhøjde og ekstra loftshøjde.

Udvendigt er huset vandskuret. Der er røde tagsten og den store skorsten på tilbygningen er opført i blankt murværk og farverne i murværket binder den hvide facade, det røde tag, træterrassen og husets øvrige materialer sammen til en enhed. Ud over at den fremstår skulpturel så huser den både en indbygningspejs og en udepejs.

Huset har 2 fremrykkede frontspidser, en på havesiden med årstal og udgang fra køkken-alrummet, samt en fra fronten hvori hall’en er markeret med store glaspartier.

Der er loft til kip på hele 1. sal hvor der fra alrummet er åbent ned i den store hall, hvor værn er udført i samme stil og materialer som trappen. En foldedør sikrer muligheden for fuld opluk til udemiljøet fra orangeriet.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK