Marts 2011

KFS Unique
189 m2
Vognly
34 m2
Overdækket terasse
24 m2
Varmeforsyning
Fjernvarme
Energimæssig ydeevne
-
Energimærkning(sommerhus)
F
Opførelsesår
2011


Huset for marts 2011 er et utrolig flot og spændende Unique på 189 m2.

Udvendigt er facaden i sortmalet træ. Vinduerne er sorte træ-alu vinduer. Huset er opført i forskudte niveauer og sektionerne er forskudte fra hinanden. Mellem tagforskydningerne er isat smalle aflange skrå vinduespartier. Taget er beklædt med tagpap med listetækning.

Huset er indrettet med entre-bryggers som fører ind i husets lækre fællesrum, køkken-alrum og hævet stue i åben forbindelse. To værelser og badeværelse udgør en afdeling og stort kontor, soveværelse, walk in closet og badeværelse med spa og sauna udgør en anden afdeling.

Materialevalget er eksklusivt, gennemgående i hele huset og spiller godt sammen. Fuldmurede vægge, grå blanke fliser, matchende mosaikker i brusekabinerne, lækkert egetræs plankegulv, gipslofter med akustikfelter, ovenlysvinduer og mange andre lækre detaljer.

Som specielle detaljer kan bl.a. nævnes den skulpturelle indbygningspejs i grå mursten mellem køkken-alrum og stue med brændeniche og som samtidigt fungerer som halvmur, de udvendige havearealerne med de skæve vinkler som spiller super fint sammen med bygningen, de smalle vinduer i tagforskydningerne, loftsrummet over værelsesafdelingen med lysindfald fra gavlvinduet, solcellerne på taget mod havesiden, det store speciallavede glasparti mellem hall og alrum, indbygningsskabene i bryggerset og køkkenet, den hævede ovn, hjørnevinduespartierne og meget mere.

Et hus hvor specielle og funktionelle detaljer er gennemgående. Et hus hvor en moderne minimalistisk stil med højt til loftet og masser er lysindfald er kombineret med personlighed, skæve vinkler, rå detajler og fin eksklusivitet.

MÅNEDENS HUS
FIND INDRETNINGEN
FREMVISNING
HUSE TIL SALG
FIND OS PÅ FACEBOOK