|
Oktober 2011
Huset er opført i grå mursten og har træ-aluvinduer. Der er behov for minimal vedligeholdelse. Det integrerede vognly med den overdækkede indgang samler den harmoniske arkitektur og understreger med lethed den minimalistiske stil. Indretningen er bygget op om husets fællesrum, nemlig køkken-alrum og stue. Her er samlingsstedet for hele familien. Køkkenet er stort, der er masser af skabsplads og hertil viktualierum. Barstolepladserne bibringer køkkenet den opholdsfunktion som mange familier er glade for. Børneafdelingen er indrettet med 3 regulære værelser der har udgang til en funktionsgang der samler værelsesafdelingen. Fra køkkenet er der adgang til soveværelset med en lang skabsvæg og eget badeværelse. Hall'en byder alle velkomne med sin rummelighed - herfra er der adgang til både bryggers, teknikrum og huset gæste / børnebadeværelse. Også materialevalget og indretningen er enkel. I materialevalget går de lyse farver igen og indretningen er krydret med den sorte kontrast, mørkegrå gardiner og enkelte farverige elementer. En god detajle er den rå murstensvæg opført i facadesten som adskiller køkken-alrummets funktion fra stuens - og giver adskillelige andre muligheder for indretning. |
|||||||||||||||
| KFS Boligbyg A/S | Hagensvej 48 | 9530 Støvring | TLF: 9837 2181 | FAX: 9837 2302 | info@kfs-boligbyg.dk | ||||||||||||||||