Udvalgt hus
April 2010

Smuk og veldisponeret Square arkitektur

Dette månedens hus er gennemtænkt – både ude og inde er der tænkt over hverdagens funktioner. Huset er rummeligt med et smukt lysindfald, som er gennemgående i hele boligen.

Huset er et KFS Square på 174 m² med tilhørende vognly og redskabsrum på 44 m². Det er opført i lavenergiklasse 1 og er yderst veldisponeret – der er tænkt over, at huset skal kunne tilpasse sig, de forskellige faser en familie skal igennem; ingen børn, små børn, store børn, uden børn, børnebørn med videre. Rummelighed, detaljer og lysindfald er tre nøgleord der går igen.

Huset står med filtset hvid facade, træ-alu vinduer, tagpap og zinkindækninger, zinksålbænke m.v. Bagmure og skillevægge er i fibergips, hvorved den gode hulmursisolering opnås. Lyse store 60 x 60 cm klinker og lyse asketræsgulve går igen gennem hele huset. Inventaret i køkken, badeværelser, bryggers og garderober er af god kvalitet med lyst og enkelt design.

Rummelighed og godt lysindfald er gennemgående for boligen. Store rum, højt til loftet og fantastiske vinduespartier. Stor køkkenafdeling med spisepladser forbinder alrum med stue – blot adskilt af en rå murstensvæg som bryder med de hvide glatte vægge. Huset indeholder meget opbevaringsplads i form af bl.a. teknikrum, viktualierum og funktionsgang.
Boligen er et lavenergiklasse 1 hus, opført med højisolering i både gulve, vægge og lofter, samt et svanemærket jordvarmeanlæg, som erstatter fjernvarmetilslutningen.

Vognly og redskabsrum er integreret i huset og sammen med en overdækket indgang gør det, at man går tørskoet fra bil til bolig. Der er etableret indmuret postkasse i lille halvmur hvorpå der også er plads til husnummeret. Hertil er der cykelparkeringspladser og adskillelse af lævæg mellem indgang og vognly. Mod syd vest er der en overdækket terrasse som også er med til at skabe rumfornemmelse i boligen indenfor.

Husfakta
  • KFS Square
  • Boligareal 174 m²
  • Vognly/redskabsrum 44 m²
  • Varmeforsyningen jordvarme
  • Energimæssig ydeevne 2.041 kwh
  • Energimærkning A1
  • Opførelsesår 2010

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.