Udvalgt hus
November 2011

Skøn og funktionel Gable arkitektur

Dette månedens hus har murede gavle og vandret udgæng. I vinklen er der blevet plads til en dejlig overdækket terrasse, som danner en hyggelig krog til afslapning og leg.

Huset er et KFS Gable på 180 m². Der er integreret vognly med stort, isoleret redskabsrum, på i alt 52 m², hvorfra der er direkte adgang til huset. Huset er opført i en gul-brun mursten og underbeklædning på udhænget er i hvidpigmenteret granrustik. Sternbrædt, vognly og redskabsrum er udført i vedligeholdelsesfrit kunsttræ i antracit – samme farve som går igen på alle udvendige træ/alu vinduer og døre. Den flotte kontrast går også igen med sorte og grå belægningssten i både indkørsel, på terrasse og rundt om huset.

Indretningen er meget funktionel, og der er lagt vægt på store lyse rum og lækre lyse materialer. Et åbent miljø i skandinavisk stil med masser af lys og atmosfære.

Husets overdækkede indgang åbner op til en stor lys hall. Herfra er der adgang til dejligt stort bryggers med god skabsplads og bordplads, to store værelser, et badeværelse og et kontor. Hele huset har gipslofter og i denne del samt i soveværelsesafdelingen er lofterne flade. Der er loftslem i bryggers med adgang til tagrum med plads til opbevaring.

Fra hall’en er der videre adgang gennem et stort speciallavet glasparti, der lader masser af lys trænge igennem. Her ligger et stort og meget lækkert køkken-alrum. Her er plads til masser af aktiviteter for hele familien, og der er rig mulighed for at være samlet og samtidig lave ting hver for sig.

Fra alrummet er der adgang til en stor terrasse, hvoraf en del er overdækket. Der er en stor åbning fra alrum til stue. Skrå lofter i køkken-alrum og stue giver rummene masser af lys og en dejlig rumfølelse. Fra alrum er der endvidere adgang til soveværelsesafdeling med walk-in på den ene side og badeværelse på den anden side. Gulvene er gennemgående holdt helt lyse. Aske parket i stue og alle værelserne i huset. Klinker i bryggers, hall, køkken-alrum og badeværelser. Den samme klinke overalt – også i brusenicher og omkring badekar, der giver et flot og ensartet udtryk.

Alt i alt et meget velindrettet hus, der efterlader et udtryk af funktionalitet, lys, varme, hygge og ikke mindst kvalitet.

Husfakta
  • KFS Gable
  • Boligareal 180 m²
  • Vognly/redskabsrum 52 m²
  • Overdækket terrasse 10,6 m²
  • Varmeforsyningen fjernvarme
  • Energimæssig ydeevne 6.727 Kwh
  • Energimærkning B
  • Opførelsesår 2011

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.