Udvalgt hus
Februar 2013

Velindrettet og spændende Gable arkitektur

Dette månedens hus er meget veldisponeret, hvor en praktisk indretning har været højeste prioritet hos den travle børnefamilie. Der er indtænkt masser af opbevaringsplads og skønne, brugbare rum.

Huset er et KFS Gable på178 m² med integreret vognly og redskabsrum i Ivarplank, som er et composit-materiale med minimal vedligeholdelse. Huset har udhæng og en overdækket terrasse på 10 m². Huset er placeret på en grund med en fantastisk udsigt, som er blevet udnyttet maksimalt.

Huset er opført i en flot gulbrun mursten, der bliver komplementeret af de antracitfarvede træ/alu vinduer, stern og øvrig beklædning. Hertil kommer de meget mørke belægningssten, der i lige linjer indrammer huset og giver en fornemmelse af ro og balance.

Med tørskoet adgang fra vognlyet byder en lys og rummelig hall dig velkommen indenfor. Her er indtænkt integrerede skabe til det daglige overtøj – med bøjlestang både i voksen- og børnehøjde. Fra hall’en er der adgang til husets bryggers med rigtig god plads, til børne-/gæstebadeværelse og til to gode børneværelser. Et fokuspunkt har været at bryde det frie udsyn fra indgang til alrum.

Videre adgang til et stort og meget imponerende alrum med loft til kip og store vinduespartier, der åbner for den fantastiske udsigt i tre retninger, lukker store mængder lys ind og er husets hjerte, med plads til hele familien. Der er plads til både leg og aktiviteter, nærkontor og praktiske gøremål i køkkenet. Her er der plads til de store armbevægelser fra store og små på én og samme tid. Husets tredje værelse/kontor er placeret her.

Stuen ligge i åben forbindelse med alrummet, og her giver de skrå lofter og store vinduespartier luft og en god rumfornemmelse. Herfra går man videre til soveværelsesafdelingen med soveværelse, walk-in closet og badeværelse.

Et lyst og lækkert hus hvor der er lagt vægt på gode, men i særdeleshed også praktiske materialer. Lyse klinker der er lette at rengøre og holde pæne, tæpper på børneværelserne, der både er praktiske og behagelige, når man befinder sig i gulvhøjde. Matlakerede trægulve der ikke kræver behandling i tide og utide. Badeværelserne er prioriteret med indbyggede cisterner og lækkert inventar.

Alt i alt et rigtig lækkert, praktisk og meget rummeligt hus, hvor beliggenhed og udsigt har været i højsædet.

Husfakta
  • KFS Gable
  • Boligareal 178 m²
  • Vognly/redskabsrum 57 m²
  • Overdækket terrasse 10 m²
  • Varmeforsyning fjernvarme
  • Energimæssig ydeevne 8.050 kWh
  • Energimærkning A2
  • Opførelsesår 2011

HVORDAN KAN VI HJÆLPE DIG?

Vores byggeområde er Nord-, Midt- og Østjylland

Har du byggegrund?
Hvad er dit byggebudget ex. grund?
Planlægger du at bygge i Nord-, Midt- eller Østjylland?

Du er også velkommen til at ringe til os på 98 37 21 81

x

Få vores online inspirationskatalog i din indbakke.

Det tager kun få minutter!

x

Du kan nemt framelde dig, hvis du ikke længere ønsker tips og inspiration fra os.