|
KFS Husmodeller
Vores spændende kvalitetshuse er alle med forskellige arkitektoniske design. Vores produktnavne knytter sig således til husets arkitektur, uanset bygningskroppens udformning (indretningen).
Indretning og husstørrelse tilpasses individuelt til den enkelte kundes ønsker og behov og til den konkrete byggegrund.
Gennemtænkte løsninger, komfort og velvære går igen i alle vore husmodeller. Der lægges vægt på godt lysindfald og rummelighed således at ophold i husene giver en særlig fornemmelse af lys og luft.
Herunder finder du korte beskrivelser af den arkitektur der knytter sig til de forskellige produktnavne.
GlobeTM
Valmede gavle og udhæng kendetegner Globe. Globe er et 1 plans hus med funktionel indretning, bygget efter klassiske, danske traditioner - det kan være et længehus såvel som et vinkelhus. Se mere her
GableTM
Murede gavle og saddeltag kendetegner Gable. Gable er et 1 plans hus med mange muligheder for optimal indretning, spændende lysindfald, og forskellige bygningskroppe. Gable kan være et længehus eller et vinkelhus med én eller flere vinkler. Taghældninger kan varieres og huset kan bygges med eller uden udhæng. Se mere her
Forskudt
Forskudt er betegnelsen for et "længehus" med forskydninger i gavle og niveauforskydning med trin mellem køkken-alrum og stue. Gavle er murede og der er udhæng (Udhæng kan erstattes af overmuring mod merpris). Forskudt er oplagt til en let skrånende grund. Med skrå lofter i køkken-alrum og stue er der gode muligheder for at opnå et spændende lysindfald på tværs af huset.Se mere her
Skagen
KFS Skagenhus er betegnelsen for den gamle klassiske arkitektur i 1½ plan med murede gesimser og bondehusvinduer/døre. Huset er med minimal vedligeholdelse og kendetegnet for arkitekturens oprindelige stil er gule vandskurede facader og rødt tag. Huset er velegnet til de fleste parceller, det passer godt på en landejendom og på mindre grunde. 1. salen er ideel hvis man har udsigt. Der findes et utal af indretningsmuligheder.Se mere her
RetroTM
Retro er betegnelsen for et bredt længehus med murede gavle og et stramt design. Huset har store vinduespartier og er et strømlignet byggeri med skrå lofter i hele huset. Vi har ændret det klassiske længehus med udhæng til en minimalistisk arkitektur i form af murede gavle og overmuring (minimal vedligeholdelse). Huset kan også bygges med vinkel.Se mere her
FuturaTM
Futura er betegnelsen for en spændende byggestil med ensidig taghældning og stor flexibilitet. Arkitekturen enkel og moderne med stramme linier. Skrå lofter og højtsiddende vinduer i facaden giver et spændende lysindfald og et strømlignet facadeudtryk.Se mere her
SquareTM
Square er betegnelsen for en kubistisk byggestil med "fladt" tag og "højt til loftet". Huset er sammensat af flere "sektioner" som forskydes i højden. I forskydninger mellem sektioner kan der isættes højtsiddende smalle aflange vinduer, hvilket skaber et fantastisk lysindfald. Huset kan indrettes individuelt og kan tilpasses forskellige grunde.Se mere her
UniqueTM
Unique er betegnelsen for en speciel arkitektur der ligger uden for vores produktprogram. Her kan vi imødekomme de mest individuelle krav.Se mere her
|